“Jamen det er jo ikke mig, der har født, så jeg kan da ikke have en fødselsdepression?” Jo, det kan du godt. Termen fødselsdepression dækker over en psykisk tilstand, der kan opstå allerede i løbet af graviditeten (faktisk også allerede i forløbet op til, at I opnår en graviditet), i forbindelse med fødslen og efter fødslen. På dansk kalder vi det fødselsdepression, men det dækker i virkeligheden over en bredere periode, og handler mere om psykiske belastninger, der kan opstå i forbindelse med, at vi skal til at være forældre, eller lige er blevet forældre. Derfor er det stort set lige så sandsynligt, at du som mand kan få symptomer på fødselsdepression, som at en kvinde kan det. I runde tal får 7-10 % af fædre en fødselsdepression. I dag har kommunerne en forståelse for dette og sørger for at sundhedsplejersken omkring 8 uger efter fødslen screener både mor og far for depressive symptomer. Bliver du af en eller anden årsag ikke tilbudt dette, men mærker et behov, så bed jeres sundhedsplejerske om, at du også får en screening.
Symptomerne er mange og kan forekomme i forskellige kombinationer. Du kan bl.a. opleve nedtrykthed og manglende glæde, nedsat energi og lyst, nedsat selvtillid, skyldfølelse og følelsen af at være en dårlig far. Vrede og øget irritabilitet kan også være en del af symptombilledet. Vil du gerne se en liste over flere symptomer, så tjek gerne mit blogindlæg “Fødselsdepression symptomer” ud.
Hvorfor får vi depression i forbindelse med, at vi bliver forældre? Der er selvsagt mange forskellige årsager til, at vi kan blive ramt af en depression. Højt på listen finder vi:
- Overgang til ny livsfase: Det er en stor livsomvæltning at få et barn, og at det er velkendt, at vi ved store overgange i livet kan på en reaktion.
- Tidligere psykisk lidelse: Har man tidligere depressive episoder bag sig, er der en forhøjet risiko for, at de depressive symptomer kan komme igen.
- Komplikationer under graviditet eller fødsel: Det kan være, at der i løbet af graviditeten, eller i forbindelse med fødslen har været komplikationer, måske endda livstruende omstændigheder for moderen eller barnet, som det er naturligt, at der efterfølgende kan komme en kraftig reaktion på.
- Trusler mod den personlige integritet og handlekraft: Måske er fødslen på papiret forløbet upåfaldende, men den følte oplevelse har været en anden – f.eks. at det har været utrygt, at der har været travlt på fødegangen og ikke nok jordemoder-assistance, eller at du som partner har følt dig magtesløs overfor din kærestes smerteoplevelse. Du kan have følt, at du eller din partner blev ignoreret af personalet, talt henover hovedet på, efterladt uden informationer, eller slet og ret ikke var vigtig. Den slags oplevelser er i sig selv ubehagelige, men kan i den her vigtige periode i livet samtidig være med at indlejre en usikkerhed i os om, hvorvidt vi overhovedet kan klare den opgave, det er at tage hånd om et lille barn, som vi nu har ansvaret for.
- Udfordringer i barnets første levetid: Det kan også være, at den første tid med et lille spædbarn har været virkelig hård. Der kan være massivt søvnunderskud, spædbørn med kolik, der græder timevis dagligt over længere tid, måske en partner, der har kæmpet med problemer med amning eller fødselsgener, hvor du har følt dig afmægtig eller ikke kan kende dig selv eller din partner. Det kan sætte sig som en sorg, at det ikke blev den gode første tid som ny familie, I havde drømt om.
- Livstruende situationer for barnet eller fysiske handicap samt sygdomme: Har dit barn været i livsfare i forbindelse med graviditet, fødsel eller efter fødslen, kan det føles meget utrygt at fortsætte livet ufortrødent og med optimismen i behold. Det kan forekomme umuligt at slippe de oplevelser, der kan have været traumatiske,. Har dit barn udfordringer efter fødslen kan bekymringer og sorg på samme måde skygge for glædesfølelser over at være blevet far.
Listen er ikke udtømt, men det kan give dig en ide om, hvad der kan spille ind på, at vi udvikler depression.
Heldigvis kan vi i de fleste tilfælde sagtens behandle en fødseldepression. Den normale behandling vil være samtaleterapi ved psykolog og i nogle tilfælde kan der være behov for medicinsk behandling med psykofarmaka samtidig. Hvad der er brug for i det enkelte tilfælde beror på en faglig vurdering, der undersøger sværhedsgraden af din depression.
Obs. Er du i en situation, hvor du er i fare for at skade dig selv eller andre, så skal du med det samme søge hjælp. Du kan kontakte egen læge, din psykolog eller psykiatrisk akutmodtagelse. Psykiatrisk akutmodtagelse har åbent for både fysiske og telefoniske henvendelser døgnet rundt.
