Graviditet

Fødselsangst – her er symptomerne

Specialpsykolog, Anne Aagaard Seeberg

De fleste kvinder, der står overfor at skulle føde deres første barn kan nok genkende en vis portion sommerfugle i maven, for nogle måske endda uro eller ængstelse ved tanken om selve fødslen.
Der findes mange skrækhistorier med stor underholdningsværdi, og hvis vi bare kigger på, hvordan fødsler fremstilles i film og tv-serier, så tegner der sig et billede af, at fødsler er dramatiske, smertefulde, uforudsigelige og lig med hysteriske kvinder, der har mistet al kontrol. Ikke ligefrem hyggescenarier.
Det er klart disse fremstillinger påvirker os, når vi står overfor en situation, vi ikke har nogen erfaring med, og det er let at komme til at bekymre sig.

For nogle kvinder udvikler bekymringerne sig til at blive til decideret fødselsangst. Fødselsangst, også kaldet tokofobi, er defineret som overdrevet angst for at føde. At angsten er overdrevet betyder ganske enkelt, at angsten er langt større end det rationelt giver mening i forhold til hvor farlig en fødsel typisk er. Man anslår, at op mod 10 procent af kvinder oplever voldsom angst i forbindelse med graviditet og fødsel – og tallet kan være højere. For nogle kvinder er angsten så udtalt, at de vælger en graviditet fra, og derfor som konsekvens kan ende med ikke at få den familie, de egentlig drømmer om.

Fødselsangst (tokofobi) kan deles i to:

  1. Primær tokofobi – opstår hos kvinder, der ikke har født. For disse kvinder kan angsten komme fra film, billeder eller fødsler, de har hørt omtalt eller har bevidnet. Det kan også være kvinder, der har traumatiske oplevelser med i bagagen, såsom voldtægt eller seksuelt misbrugt.
  2. Sekundær tokofobi – opstår hos kvinder, der har født. Her drejer det sig om, at et tidligere fødselsforløb har haft en karakter der gør, at kvinderne er blevet bange for at føde igen. Der er altså her tale om en erfaringsbaseret angst.

Har man tidligere døjet med angst er der desværre også en større sandsynlighed for at udvikle fødselsangst.

Det vil naturligvis være individuelt, hvad der driver angsten for den enkelte. Der er dog nogle nedslag, der går igen.

  1. Mange er bange for smerten ved at føde. Smerter under udvidelsesfasen og smerter i forbindelse med pressefasen.
  2. Andre er bange for at opleve kontroltab. Både ikke selv at kunne kontrollere egen krop og det der sker med den under fødslen, men også at andre kan tage kontrollen og træffe beslutninger, man ikke oplever sig i stand til at modsætte sig.
  3. Der er også kvinder, der er bange for sig selv, for hvad de kan finde på under en fødsel, såsom at miste besindelsen overfor andre tilstedeværende i rummet.
  4. For nogle kvinder er det tanken om ydmygelse. At det er grænseoverskridende at blive undersøgt gynækologisk og at forestille sig at være i høj grad afklædt foran fremmede, der har alt deres tøj på, mens man føler sig observeret.
  5. Der er også kvinder, der er bange for, om de har nok viden om fødsler til at kunne gøre det jordemoderen beder dem om, om de formår at handle korrekt i situationen.
    For andre igen er der en frygt for, at der sker noget med barnet undervejs i fødslen, at barnet får følger af fødslen eller måske endda ikke overlever.
  6. Endelig er der kvinder, som ikke kan slippe angsten for, at de selv kan dø under fødslen.

Symptomerne kan også variere individuelt, men mange vil have symptomer, som vi kender det fra andre angstlidelser, såsom hyperventilering, koldsved og kulderystelser, svimmelhed, mareridt, grådlabilitet (let til tårer), kvalme og opkastninger, panikanfald og tanker om døden.

Er der hjælp at hente?
Ja! Der er god grund til at opsøge professionel hjælp, hvis du genkender dig selv i ovenstående billede. For det første fordi det virkelig er en pinefuld tilstand at være i. For det andet fordi der er gode behandlingsmuligheder, hvis du får den rette hjælp.

Psykologisk behandling bør altid tage udgangspunkt i den enkelte, hvor psykologen tilrettelægger behandlingen efter din specifikke situation og dit behov.
Generelt kan der være tale om at finde strategier til at dæmme op for angsten, bl.a. ved hjælp af kognitiv omstrukturering og åndedrætsøvelser. Har man fødselsangst på baggrund af tidligere traumatiske begivenheder i ens liv (såsom en tidligere fødsel), vil behandlingen som oftest starte med en behandling af det traume, har udløst angsten. Har man udviklet fødselsrelateret PTSD på baggrund af en tidligere fødsel findes der i dag gode evidensbaserede metoder til at afhjælpe symptomerne. Med andre ord er der meget at vinde ved at søge psykologisk assistance.

Vil du læse mere?

Skal vi tale sammen?
Skriv til mig

Nogle gange befinder vi os der i livet, hvor vi har brug for psykologisk førstehjælp.

Der er mange gode grunde til, at den livsfase, hvor vi får små børn, er særlig svær. Det har jeg gjort til mit livs mission at hjælpe med, fordi kvinder og mænd, der har gode oplevelser med graviditet, fødsel og den første spæde tid med baby, giver sunde og mentalt velnærede børn – og forældre – på den lange bane.