Stress, angst eller depression rimer dårligt på graviditet. Både for den gravide og for baby i maven.
Inden panikken begynder at sprede sig, så lad mig understrege, at det er helt naturligt, at graviditet kan medføre en øget bekymringstendens, og at de hormonelle ændringer i kroppen kan påvirke vores humør. Det er helt ufarligt. Et normalt liv er fyldt af op- og nedture og graviditeten er ingen undtagelse. Det er ganske givet godt for dit barn at stifte bekendtskab med forskellige følelser via mor, allerede i fostertilstanden – tænk på det som en oplæring i, hvordan det er at være menneske. Vi kan også forestille os, at som med så mange andre områder af livet, er en lille smule stress engang i mellem måske rent faktisk en god ting, der holder vores immunforsvar skarpt.
Mind også gerne dig selv om, at der ikke findes et perfekt liv – og er det i grunden ikke også alle ujævnhederne, der gør os til individer, der er værd at elske og interessante at være i nærheden af?
Den negative indvirkning af stress, angst eller depression på den gravide kvindes krop og barnet i maven opstår, hvis stresstilstanden aldrig holder pause og nærmest er blevet en kronisk tilstand. Ingen af os har godt af at være konstant stressede, angste, nedtrykte, eller andet i den dur, men grunden til at være ekstra opmærksom under en graviditet er, at der udover en selv, også er et barn i maven, der kan blive påvirket.
Der er stadig mange ting vi endnu ikke ved om fostertilstanden, men der er foretaget studier over de seneste 70 år, der peger på en sammenhæng mellem den gravide kvindes mentale tilstand og barnets velbefindende efter fødslen.
Hvad kan du gøre for at afhjælpe symptomerne?
Er du gravid og føler dig stresset på arbejdet, så tal med din leder om, hvad I kan gøre for, at du bliver aflastet, og hvis der ikke er en løsning på arbejdspladsen, så tal med din praktiserende læge om muligheden for at blive sygemeldt. Graviditet er ikke en sygdom, men derfor er det stadig en periode i livet, hvor det er vigtigt at passe ekstra godt på sig selv – det er en god investering i fremtidens samfundsborgere!
Har du udfordringer med angst eller depression, så kan det være en god ide at søge psykologhjælp. Der er meget at gøre for at afhjælpe symptomerne, og det er også vigtigt, fordi den psykiske tilstand under graviditeten gør det mere sandsynligt, at vi kan få efterfødselsreaktioner. Får vi dæmmet op for gryende mentale problemstillinger i graviditeten, kan vi ofte undgå de reaktioner der kan komme efter fødslen, og i hvert fald være klædt bedre på til at håndtere det.
Lider du af angst for fødslen (tokofobi), så er der alt at vinde ved at få konkret angstbehandling for dette specifikke problem.
Husk også, at der er store forandringer både fysisk og psykisk i din krop og din hjerne lige nu, og det er helt almindeligt, at det kan påvirke vores sind. Krop og psyke hænger som bekendt sammen. Sørg for at få hvilet og sovet alt det du trænger til – din krop har brug for det.
Hvis du oplever, at det er lidt mere sejlivet end at du bare kan sove dig fra det, eller du måske bare gerne vil være på forkant, så kan psykologsamtaler være noget for dig.
Hvilken type behandling skal du vælge?
Graviditet, fødsel og tiden efterfølgende som nybagt forælder er en helt særlig periode i vores liv, hvor vi er særligt åbne, sensitive og sårbare – på den gode måde! Derfor er det efter min mening en fordel med psykologisk behandling, der er rettet specifikt mod denne periode i livet. Og den behandling rimer i min verden på et underlæggende fundament af varme, støtte og omsorg rettet mod den kommende eller nybagte mor eller far.
Hvis vi føler os trygge og accepterede som vi er, kan vi også nemmere være modtagelige overfor at arbejde med forandringer – ydre såvel som indre.
Derfor arbejder jeg indenfor en teoretisk referenceramme med udgangspunkt i compassionfokuseret terapi. Det er en psykoterapeutisk metode, der af flere omgange har vist sig særlig effektiv til psykologisk behandling indenfor fødselsområdet.
Der er god evidens for, at det nytter at arbejde kognitivt og adfærdsorienteret, når det kommer til specifikke angstlidelser.
I praksis oplever jeg, at adfærdsterapien ikke altid kan stå alene, når det kommer til graviditetsangst, eller angst for en forestående fødsel, da vores sind er mere komplekst end som så.
Der sniger sig ofte selvkritiske tanker ind i ligningen, bekymringer over det store ansvar der venter, og vores egen tilknytningsstil til vores forældre kan pludselig dukke op.
Har vi traumer eller andet med i bagagen er det helt naturligt, at vores system på dette tidspunkt i livet gerne vil have “gjort status”, så der bliver plads til det nye liv, der venter, og netop derfor kan vi nogle gange opleve, at en graviditet medfører et dyk i vores psykiske velbefindende. Det er vigtigt at den pågældende psykoterapi tager højde for det.
Ingen psykoterapeutisk metode er efter min mening effektiv for alle, og derfor vil den indledende samtale hos mig altid være en individuel vurdering af, hvordan vi bedst muligt afhjælper de problemstillinger du kommer med.
Skal du ud og finde en psykolog, kan du derfor selv på forhånd prøve at undersøge med dig selv, hvad der er vigtigt for dig i et terapiforløb, om du har særlige præferencer for terapeutisk metode eller spørgsmål til psykologens stil, du gerne vil have besvaret inden et eventuelt forløb påbegyndes.
Husk, at hvis du har akut brug for hjælp, bør du altid kontakte egen læge, psykiatrisk akutmodtagelse eller din psykolog.
